23948sdkhjf

Supersensorer viser vejen væk fra energispild i danske supermarkeder

Dugfrisk undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at fleksibel og præcis overvågning af lys, ventilation, kølediske og frostkølebokse i landets detailkæder sladrer om spildte ressourcer

Når det gælder optimering af ressourceforbrug, er der plads til forbedringer i detailbranchen.

Det kan afsløres via en trådløs supersensor, der kan måle forbrugsprofilen i tekniske installationer.

- Vi flytter de trådløse sensorer fra udstyr til udstyr og måler forbruget direkte uden på kablerne, fortæller professor fra Center for Energy Informatics ved Syddansk Universitet, Mikkel Baun Kjærgaard, om forskningsprojektet FlexRestore støttet af EUDP, i en pressemeddelelse. 

- Når sensorerne har opsamlet de nødvendige data, flytter vi sensorerne til næste forbrug. På den måde får vi et hurtigt og konkret svar på, hvordan forbrugsprofilen ser ud på hver eneste frostkøleboks og køledisk, forklarer Kjærgaard.

Og det kan afsløre energispild samt levere data til projektets forskning om at gøre forbruget fleksibelt.

- Forsøget tog os mindre end én dag, og dataene taler deres tydelige sprog. Vi kan for eksempel se påvirkningen af forskellige måder at fylde varer op, som kan lede til energispild, fortæller Kjærgaard.

I arbejdet som professor ved Syddansk Universitet, beskæftiger han sig med at måle på energiforbrug.

- Helt ned på minut og sekundniveau, fortæller Kjærgaard. Og det er noget, der er afgørende for at forstå energiforbruget i detaljer.

Fremtiden er fleksibel 
Fremtidens strømproduktion bliver mere fleksibel i forhold til ressourcer som sol og vindenergi. Derfor skal fremtidens overvågning af ressourcer være mere detaljeret, forklarer professoren.

Og her kommer de sorte, trådløse supersensorer ind i billedet.

- Sensorerne er trådløse og det gør vores arbejde meget let at udføre, fordi de er så fleksible. De skiller sig ud, fordi de er så lette at arbejde med, siger Mikkel Baun Kjærgaard.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094